Gå til resume Gå til indhold
 

Opgaver, mål og styring

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi laver lovforberedende arbejde og ministerbetjening. På en række områder er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen politisk uafhængig.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgaver

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bidrager til udvikling af ny politik og regulering. Styrelsen analyserer markedsforhold ud fra både konkurrence- og forbrugervinkler, kommer med anbefalinger og formidler information til forbrugere og virksomheder. Derudover udarbejder vi analyser af offentligt privat samarbejde og vejleder om udbudsreglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver konkurrencelovgivningen. Styrelsen opsporer og griber ind over for overtrædelser af konkurrenceloven, godkender større fusioner og informerer og vejleder virksomheder om reglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder om almindelige forbrugerspørgsmål.

Sekretariatsbetjening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbetjener Forsyningssekretariatet, Forbrugerombudsmanden, Forbruger Europa, Stormrådet, Ankenævnet på Energiområdet og Ankenævnet for Finansieringsselskaber. 

Læs om styrelsen på nettet

Læs om råd og nævn

Resultatkontrakt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indgår årligt en resultatkontrakt med Erhvervsministeriet. Kontrakten beskriver målsætninger og udfordringer for de kommende år og indeholder konkrete mål, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal nå i løbet af året.

Resultatkontrakten skal sikre og forbedre styringsdialogen mellem departementet og styrelsen ved at sætte fokus på strategisk vigtige indsatsområder.
Se resultatkontrakter.

Årsrapport

Målopfyldelsen af resultatkontrakten afrapporteres årsrapporten. Se årsrapporter.

Se hvordan vi prioriterer vores opgaver
Sidst opdateret:   19. oktober 2016