Gå til resume Gå til indhold
 

Nyanlæg som OPP - tjekliste til offentlige myndigheder

OPP-tjeklisten kan bruges af offentlig myndigheder, der skal i gang med et OPP-projekt i forbindelse med et nyanlæg. 

Egner projektet sig til OPP?

I en række projekter kan OPP give væsentlige fordele særligt i form af en velgennemtænkt totaløkonomi. Men det er ikke alle projekter, der er velegnede til at blive udført som OPP.  Der er en række elementer, der skal være på plads, for at et projekt er OPP-egnet. Først og fremmest er det nødvendigt, at projektet indebærer anlægsarbejde samt drift og vedligeholdelse. En grundig OPP-vurdering er altid nødvendig, inden der træffes beslutning om, at gennemføre et projekt som OPP.

Vælges OPP af de rigtige årsager?

OPP-projektformen kan være meget anvendelig til projekter, hvor sammentænkning af anlæg og drift kan give totaløkonomiske fordele. For at opnå et velfungerende projekt, er det vigtigt, at det er totaløkonomiske fordele, der er drivkraften for, at man vælger OPP. Ved siden af de totaløkonomiske fordele kan der kan være andre gode grunde til at vælge en OPP-løsning. Det kan fx være for at sikre, at anlægget bliver vedligeholdt løbende, og dermed bevarer sin værdi over en længere periode, eller for at give den offentlige myndighed mere sikkerhed for, at projektet er færdigt til tiden og til den aftalte pris. Imidlertid er det vigtigt, at drivkraften for OPP ikke er at finde alternativ finansiering til et projekt, som der ellers ikke er ressourcer til at gennemføre. Hvis projektet ikke giver mulighed for at opnå totaløkonomiske fordele, kan det blive meget dyrt for det offentlige at anvende OPP, idet myndigheden bindes til en kontrakt af fx 20 års længde. 

Er der sat tid nok af til forberedelsen?

Et OPP-projekt har en forholdsvis lang varighed.  Det vil for mange offentlige myndigheder være en ny måde at udbyde et bygge- og anlægsprojekt på. Derfor vil OPP-projekter næsten altid kræve, at der afsættes tid og ressourcer til, at relevante personer i organisationen bliver fortrolige med projektformen, at de nærmere rammer for projektet fastlægges og endelig, at udbudsmaterialet bliver grundigt udformet. Herudover vil udbudsprocessen også være tidskrævende, ikke mindst hvis der anvendes konkurrencepræget dialog som udbudsform. Det er vigtigt at give plads til denne fase, da det er her, den offentlige myndighed for alvor har mulighed for at skabe en overordnet styringsramme for projektet. Forberedelsen spiller også en vigtig rolle i forhold til at sikre, at projektet kommer til at fungere optimalt

Kan det accepteres, at den private leverandør har detaljestyringen?

En offentlig myndighed, der går ind i et OPP, skal være forberedt på at overlade detaljebeslutningerne til leverandøren. En OPP-leverandør skal have ansvaret for den mere detaljeprægede styring fx med hensyn til at træffe økonomiske og tekniske beslutninger for at kunne skabe totaløkonomiske fordele. Et OPP indebærer også, at den offentlige myndighed i et vist omfang fastlåser sig på et bestemt vedligeholdelsesniveau i en periode på 15-25 år. 

Hvordan skal finansieringen foregå?

Et OPP-projekt kan finansieres enten med private midler – som et OPP med privat finansiering, - eller offentlige midler – OPP med offentlig finansiering. Langt hen af vejen ligner de to modeller hinanden, men der er visse forskelle, der bl.a. har betydning for om der skal indhentes bindende svar fra SKAT, og i hvilket omfang den offentlige myndighed skal deponere midler som følge af anvendelse af privat finansiering. Derfor er det vigtigt, at den offentlige myndighed tidligt i processen overvejer, om man ønsker at anvende privat eller offentlig finansiering. Læs mere om finansieringsmodeller i et OPP. Den endelige beslutning om finansiering kan eventuelt træffes på baggrund af en OPP-vurdering.

Hvem skal eje anlægget, når kontrakten løber ud?

I OPP-projekter med privat finansiering, skal der tidligt træffes  beslutninger om, hvad der skal ske med anlægget, når kontrakten løber ud. Dette beskrives i en såkaldt exitmodel. Exitmodellen kan bestå i, at den offentlige myndighed enten overtager ejerskabet ved kontraktens udløb, eller at den private virksomhed beholder ejerskabet. Beslutningen om, hvilken model der skal anvendes, er ofte baseret på, hvilken type anlæg, der er tale om. Den exitmodel, der vælges, har bl.a. betydning for SKAT’s bedømmelse af ejerskabet af anlægget i projektet. Exitmodellen er også af betydning for de potentielle OPP-leverandører. 

Skal der deponeres midler i projektet jf. de kommunale låneregler - og i hvilket omfang?

Når en kommune eller en region går ind i et OPP-projekt, medfører låne- og deponeringsreglerne, at den offentlige myndighed skal deponere et beløb svarende til en eventuel privat finansiering af anlægsarbejdet. I hvilket omfang der skal deponeres, afhænger bl.a. af, hvilken finansiering der anvendes, og om anlægget skal bruges af andre end kommunen, som fx i projekter med et kommercielt element. 

En kommune eller region har mulighed for at søge om at få nedslag i det deponeringspligtige beløb fra særlige OPP-puljer. Ansøgningen skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Puljerne kan søges hele året. 

Skal der indhentes bindende svar fra SKAT?

I OPP med privat finansiering er det vigtigt for begge parter at få fastlagt, om SKAT vil anse OPP-leverandøren for at være reel ejer af aktiverne. Dette er en forudsætning for, at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger og momsfradrag. Den offentlige myndighed kan anmode SKAT om at behandle spørgsmålet i et konkret projekt. SKAT vil gennemgå en række faktorer, bl.a. hvilken exitmodel, projektet indeholder, og på den baggrund give et bindende svar. 

Ansøgningen til SKAT kan indsendes, når den offentlige myndighed har de relevante informationer, og SKAT bestræber sig på at give et svar indenfor tre måneder. 


Læs mere i Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) - Nyanlæg 2016