Olympus Danmark A/S - bøde på 3.600.000 vedtaget

06. april 2017

Olympus Danmark A/S har vedtaget en bøde på 3,6 millioner kroner for at overtræde konkurrenceloven. Selskabet har indgået konkurrencebegrænsende aftaler, som skulle sikre, at forhandlerne ikke solgte bestemte kameramodeller billigere end den pris, som Olympus Danmark havde fastsat.

Møbelgrossist (Canett Furniture A/S) - bøde på 600.000 kr. idømt 15. december 2016 - bindende videresalgspriser

15. december 2016

Retten i Holstebro har idømt møbelgrossisten Canett Furniture A/S en bøde på 600.000 kroner for at overtræde konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser.

Opel Danmark - bøde på 8.250.000 kr. vedtaget

07. november 2016

Opel Danmark A/S har vedtaget en bøde på 8,25 millioner kroner for en overtrædelse af konkurrenceloven. Virksomheden har instrueret sine forhandlere i at sælge brugte leasing-, udlejnings- og demobiler til faste priser. 

Softgun-leverandør (ActionSportGames A/S) - bøde på 320.000 kr. vedtaget 29. april 2015 - bindende videresalgspriser

05. maj 2015

Firmaet ActionSportGames har accepteret en bøde på 320.000 kroner for at forhindre forhandlere i at sænke prisen på hardballudstyr. Prisaftaler er en klar overtrædelse af konkurrenceloven og betyder oftest højere priser for forbrugerne.

Trailerproducent (Variant A/S) - bøde på 400.000 kr. vedtaget 29. april 2015 - bindende videresalgspriser

29. april 2015

Trailerproducenten Variant A/S har betalt en bøde på 400.000 kroner for at overtræde konkurrenceloven.

Witt Hvidevarer A/S - bøde på 1,1 mio. kr. vedtaget 10. juli 2014 - bindende videresalgspriser og hindring af parallelimport

23. juli 2014

Witt Hvidevarer A/S skal betale en bøde på 1,1 millioner kroner for at indgå ulovlige prisaftaler. Bindende videresalgspriser og hindring af passivt salg og parallelimport har begrænset forbrugernes mulighed for at forhandle sig frem til lavere priser.

Coss ApS - bøde på 100.000 kr. vedtaget den 19. november - bindende videresalgspriser

18. marts 2014

Selskabet Coss Aps har betalt en bøde på 100.000 kroner for at diktere priserne på sine hårprodukter til en forhandler.

Vila A/S - bøde på 1,6 mio. kr. vedtaget 30. oktober 2013 - to ledende medarbejder har vedtaget en bøde hver på 25.000 kr. - bindende videresalgspriser

30. oktober 2013

Vila A/S har accepteret en bøde på 1,6 millioner kroner for at have overtrådt konkurrencereglerne. Ved at kræve, at forhandlere af Vila-tøj skulle følge de vejledende priser, har Vila i flere tilfælde forhindret forhandlere i at sætte prisen ned til gavn for forbrugerne. To ledende medarbejdere har hver accepteret bøder på 22.000 kroner.